Skip to Content

Byen - Velez De Benaudalla

Praktisk information om byen, Velez de Benaudalla, samt ideer til lokale aktiviteter og sigtseeing.
Se også stederne jog andet nyttigt på google kortet nederst på siden.


Dagligvarer m.v.

Der er MANGE små butikker i byen, og man kan faktisk købe det meste indenfor både dagligvarer og andre forbrugsgoder. Fælles er dog, at butikkerne kan være svære at finde, og åbningstiderne svære at gennemskue - tag derfor disse med et gran salt - de varierer efter sæson og ejerens behov !

Coviran "supermarked", på hovedgaden, ca. 300 meter fra Los Terrazas. 
Lille butik, men har alt, inkl. slagter/delikatesse afdeling.
Åben ma-lø: 9.30 - 13.30 og 17.30-20.30
"Den lille købmand"
Lille butik, set udefra, men har faktisk det meste i dagligvarer !
Godt alternativ, når coviran er lukket
Grønthandleren
Frisk frugt og grønt
Slagter
Bagere
Dem er der en 3-4 stykker af - de fleste meget små med begrænset udvalg - så der skal shoppes lidt rundt....
Offentlig marked
"Mercado Municipal". Her har vi kun oplevet at der var en enkelt bod med frisk fisk og skaldyr.
Bazarer
Der er 2 bazarer i byen, som begge er små alt-mulig-butikker. Hvis man ikke kan finde det man mangler indenfor non-food andre steder i byen, findes det med sikkerhed her....

Barer & Restauranter

Tivanys
Nok vores favoritsted til en drink m. gode tapas, en burger eller noget spansk mad til fornuftige penge. Gode pizzaer - Nachos kan anbefales, nok til 2 ! Har også take-away og leverer i hele byen. Viser ofte sportsbegivenheder på storskærm. Her er der som oftest altid åbent, også hvor andre har lukket.
Bar Futbol
Appelerer også til favoritsted. Ligger ved siden af Tivanys på torvest, men tilbagetrukket, så man kan side ude og lidt mindre generet af trafikken fra hovedgaden. Godt blandet menukort til fornuftige priser.
Los Carmenos
Også et godt sted til både drinks m. tapas og mad. Deres køkken er som regel lukket 17-20, så her er tapas begrænset til chips el. lign. 
Umami
Endnu et godt, og nok lidt roligere sted til drinks, tapas, men også en god restaurant, bl.a. med stenovns pizzaer. 
Naciamento
En mere tradition spansk restaurant med god lokal mad. Har også udendørs servering på det lille torv med "naciamento" kilden rindende i baggrunden. Der skal som regel bestilles bord på forhånd, hvis man vil have plads.
Los Angeles Bar
Ikke afprøvet endnu....
Iscafen
Ligger overfor Tivanys baren. Har gode IS :-)

Aktiviteter i byen

Nazari Jardin
En gammel arabisk have/park med hængende haver og huler. Entre ca. 3 euro. Der er også et lille turistbureau ved indgangen med brochurer om området etc..
Åben: Ma-lø 11-14 + 19-21. Sø 11-14
Entre: 3euro
Padel
Ved siden af fodboldbanen er der anlagt en udendørs dobbelt padel bane, som tilhører kommunen.
Reserveres hos:
José Ant. Mendoza: +34 686550821 (whatsapp)
eller
Eleazar Paniza: +34 663120319 eller Alex: +34 617363438
Betale 5 euro/time med EUR bankoverførsel til:
Vdb city council, Caja Rural, IBAN: ES84 3023 0049 3604 9002 1201
Tag et screenshot af bankoverførslen fra mobilbank og send med whatsapp.
Bookes 24 timer før i hverdagen og senest fredag kl 20 til weekend.
Cykeludlejning
Udlejning af mtb og racercykler i høj kvalitet. SKAL bookes på forhånd via hjemmesiden.
https://www.sierranevada.cc/
Guadelfeo Floden
... løber i bunden af dalen nedenfor byen. Der kan padles ( packraft el. lign), men ikke for begyndere, da der er mange små strømfald. Der er et fint "Picnic spot", med borde/bænke, grill-plads og bademulighed i floden, med en "sving". I højsæsonen åbner er en  lille iskiosk/bar dernede.
Svømmebad (piscina)
Udendørs svømmebad med 25 meters bassin og plads til solbadning. Livreddere, men ingen servering/kiosk. koster ca. 4 euro i entre. Er dog kun åbent i de varmeste sommermåneder, juli-sept.(ca.)

Kort over byen


Links